Velkommen til Familierådgiver Helle Rønn
Sammen finder vi frem til en forståelse for den mistrivsel, der er opstået for både børn og voksne i familien. Vi finder nye handlemuligheder og træner i at bruge dem i en dagligdag, når de svære situationer opstår – eksempelvis om morgenen når børnene skal i skole, om eftermiddagen når alle kommer hjem og i weekends/ferier, hvor den daglige struktur ændrer sig.
Som forælder til børn som mistrives kan man føle sig magtesløs og alene. Sammen kan vi skabe udvikling og trivsel for alle i familien. Vi arbejder henimod en vedvarende trivsel, som vil skabe positiv udvikling i hverdagen derhjemme, i skolen/børnehaven/jobbet, blandt vennerne og ind i resten af storfamilien.
Familierådgivning til kommuner
Jeg tilbyder en håndholdt, helheds- og handlingsorienteret indsats i familiens egne trygge rammer, hvor vi tager udgangspunkt i de problemstillinger, der giver mening i den enkelte familie…
Familierådgivning til private
Som forælder kan man føle sig alene og magtesløs med børn og unge, der mistrives i skolen, teenagers, børn og forældre -der mangler forståelse og samarbejde med hinanden, når forældre skal skilles eller når børn og/eller forældre har fået en sygdom/diagnose. Det kan blive meget lettere at være i, når man får hjælp og støtte til at forstå problematikken og udfordringerne og ikke mindst, når man får nye redskaber og handlemuligheder…
Undervisning, Foredrag, Dialog møder
Jeg har indimellem haft stor glæde og udbytte af at dele mine erfaringer og refleksioner med andre faggrupper. Vi har derved haft mulighed for sammen at skabe ny viden og udvikling til gavn for vores fælles målgruppe og interesser i familiegrupperne i Aalborg kommune, på Barnets Blå Hus og i Netværket vedr. grønlandske børn/unge og deres familier…
Referencer
Helle arbejder meget professionelt i samarbejdet med os, som plejefamilie. Hun gør brug af hendes erfaring, viden og nysgerrighed. Helle arbejder altid empatisk med fokus på det enkelte menneske.
Helle er frisk og tager fat om problemerne uden nogen bliver gjort forkerte. Kommer med løsningsmodeller ved behov. Er god til den grønlandske kultur som har hjulpet os. Er omstillingsparat i f.eks. tidsaftaler med kort varsel. Meget god til at samarbejde.
Familie;
Helle sætter en stor ære i at bruge den viden hun har i praksis og hun brænder for sin levevej. Hun er fair, lyttende, hårdtarbejdende, ihærdig og knivskarp.
Helle har været god til at lytte og har haft en forståelse og interesse for, hvordan vi gør i mit hjemland og hvor vi kommer fra, i Congo.
Helle har ”indimellem, nærmest” været som en mor for mig. Hun har lært mig en masse om, hvordan jeg kan være mor for mine egne to grønlandske børn her i Danmark. Nu har jeg ikke så meget brug for hende længere.
Jeg har 100 % procent tillid til Helle. Hun forstår mig og kan stille mig spørgsmål sådan, at jeg kan blive klogere på mig selv og finde min egen rolle som mor til mine 4 grønlandske børn her i Danmark.
Plejefamilie
Jeg lærte Helle at kende, da jeg i 2017 startede som musikterapeut i Barnets Blå Hus, som er et støttetilbud til familier, der er ramt af misbrugsproblematikker. Som noget af det første faciliterede Helle, at en pige på 12 år kom i et længerevarende forløb i Barnets Blå Hus. Helle var med på sidelinjen og hjalp pigen ind til os og gav på den måde ved fælles hjælp pigen mulighed for at arbejde Jeg med sig selv og de udfordringer, hun stod i. Helle kendte hele familien, og samarbejdet med Helle gjorde terapien mulig helt praktisk og var ud over det af meget stor værdi for alle involverede. Efterfølgende har vi på samme vis samarbejdet om andre familier, hvilket har været meget givende for alle parter.
I Barnets blå hus kommer også grønlandske familier og vi har i den forbindelse benyttet os af Helles store viden om grønlandske familier i Danmark. I sensommeren 2021 stod Helle for et foredrag/oplæg ”Udviklingsarbejde med grønlandske familier” for ansatte og frivillige i Barnets Blå Hus. Dette var meget inspirerende og lærerigt.
Samarbejdspartner
Helle sætter en stor ære i at bruge den viden hun har i praksis og hun brænder for sin levevej. Hun er fair, lyttende, hårdtarbejdende, ihærdig og knivskarp.
Familie
Helle er den første familiehjælp, som jeg rent faktisk har oplevet, der har lyttet og interesseret sig for hvordan vi gør i mit hjemland og hvor vi kommer fra, i Congo. Hun er god at samarbejde med og hun er god for mine børn.
Familie
Helle har været som en slags mor for mig, da jeg aldrig selv har haft en som har været der for mig. Hun har lært mig en masse om, hvordan jeg kan være en god mor overfor mine børn. Nu kan jeg godt klare mig selv sammen med min børn.
Familie