Jeg har indimellem haft stor glæde og udbytte af at dele mine erfaringer og refleksioner med andre faggrupper. Vi har derved haft mulighed for sammen at skabe ny viden og udvikling til gavn for vores fælles målgruppe og interesser i familiegrupperne i Aalborg kommune, på Barnets Blå Hus og i Netværket vedr. grønlandske børn/unge og deres familier.
Emnerne var følgende:
– Udvikling af forældrekompetencer i familier med en anden kulturforståelse.
– Samarbejde med udsatte familier med anden kulturforståelse.
– Grønlandske familier i Danmark.
– Hvordan kan vi lykkedes med at anbringe færre grønlandske børn udenfor hjemmet i Danmark?
– Hvordan kan plejefamilier bevare det gode samarbejde med de grønlandske familier.
Har du en ny idé eller behov for at udvikle forståelsen og indsatsen på et bestemt område indenfor mine erfaringer, så er du velkommen til at rette henvendelse. Jeg kan tilbyde at lave et oplæg, foredrag eller undervisning og derudfra lave en kreativ platform, hvor vi sammen kan skabe ny udvikling.
Faglig sparring
Er du fastlåst i en enkeltsag og mangler muligheder og nyt perspektiv? Så kan vi sammen gennemgå sagen og finde nye udviklingsveje og åbninger ud fra mine erfaringer med familierådgivning og andre kulturer.